Bagsværd Kirke er en af områdets største, og akustikken er særdeles god til såvel orgel, kor og ensembler som til klaver- og kammermusik. Med det ny Utzon-designede koncertflygel bygget af det estimerede tyske klaverbyggeri Steingraeber & Söhne, Bayreuth har kirken indtaget en særstatus i områdets musikliv, et sted hvor musik og arkitektur i sjælden grad går op i en højere enhed.
En del af Bagsværd Kirkes koncerter er gratis (med støtte fra Menighedsrådet), mens der til andre - hvor kirken mere er en regulær koncertsal - opkræves entré.
Som "huskor" har vi Gladsaxe Kammerkor, der hver mandag øver i kirkens lokaler, og som giver 1-2 koncerter om året. Københavns Kantatekor opfører hvert år på skift Bachs Juleoratorium og Händels Messias. Desuden synger Bagsværd Kirkes Børne-, Pige- og Juniorkor flere koncerter årligt.
Lørdag 30. oktober kl. 16 og
Søndag 31. oktober kl. 16
Gladsaxe Kammerkors 40 års Jubilæumskoncert
Sergej Rachmaninov : motetter og "Vocalise" opus 34 nr. 14
John Rutter : "Requiem" for solo, kor, 6 instrumenter og orgel.
Medvirkende : Bente Vist, sopran. Jørgen Ellegård Frederiksen, klaver og orgel.
Gladsaxe Kammerkor og et kammerorkester under ledelse af Stefan Haugland
Entré: 70 kr. Stud./arb.løse/pens.: 50 kr. Børn: Gratis
Torsdag 2. december kl 19.30
De Ni Læsninger - læsninger, salmer og kormusik til adventstiden efter den engelske tradition.
Gratis adgang
Onsdag 8. december kl. 19
Julekoncert med Bagsværd Kirkes Spirekor, Aspirantkor og Storekor.
Gratis adgang
Tirsdag 14. december kl. 19.30
Vi Synger Julen Ind med Bagsværd Kirkes Ungdomskor og Gladsaxe kammerkor.
Gratis adgang - men vi samler ind til Gladsaxekirkernes Julehjælp. Tak for en god gave!
Torsdag 16. december kl. 19.30
J.S. Bach: Juleoratorium
med Københavns Kantatekor og orkester.
Entré.



