Konfirmand-indskrivning
Indskrivning til konfirmationsforberedelse sker foråret før undervisningens start ved henvendelse til en af sognets præster.
Skriftlig meddelelse om konfirmandindskrivningen bliver omdelt i sognets skoler, når datoen for indskrivningen foreligger.
Indskrives kan børn, der efter sommerferien går i 8. klasse på de skoler, der hører til Bagsværd sogn: Bagsværd skole, Værebro skole, Bagsværd Kostskole og Bagsværd Friskole.
Børn, der går i skole andetsteds men bor i Bagsværd sogn eller børn, der er blevet døbt i Bagsværd kirke, kan ligeledes indskrives. Bor jeg i Bagsværd sogn?
Bagsværd skole fra A og B klasserne konfirmationsforberedes i Bagsværd Kirke.
C og D konfirmationsforberedes i Stengård Kirke.
Specialklasser og specialskolerne (Sofieskolen og Bakkeskolen) kontaktes af den præst, der skal forestå forberedelsen.
Dato for indskrivningen annonceres i lokalaviserne og vil også fremgå her på hjemmesiden.
Konfirmandindskrivningen til konfirmationerne i Bagsværd kirke til foråret 2011 finder sted torsdag den 25. marts kl. 17-19 i mødesalen Taxvej nr. 14. Det er også muligt at tilmelde sig telefonisk til en af præsterne.
Undervisningen forventes at finde sted efter skoletid som følger:
Bagsværd Kostskole og Bagsværd Friskole: Mandag kl. 15 (med konfirmation 8. maj) eller tirsdag kl. 14 (med konfirmation 1. maj).
Værebro skole: Torsdag kl. 14 med konfirmation 20. maj.
Bagsværd skole: Torsdag kl. 14 med konfirmation 20. maj.
Der er som hovedregel ikke mulighed for at vælge konfimationsdato, hvis særlige forhold gør sig gældende må man gøre opmærksom på dette ved indskrivningen.
Konfirmand-undervisning
Konfirmandundervisningen følger stort set skoleåret frem til selve konfirmationen og foregår mandag, tirsdag og torsdag eftermiddag efter skoletid.
Elever fra specialklasser samt Bakkeskolen og Sophieskolen forberedes efter aftale med præsterne.
