Vielse og velsignelse
I god tid aftales tidspunkt med kirkekontoret. Når brudeparret har fået en godkendt prøvelsesattest fra kommunen, afleveres den på kirkekontoret, og brudeparret tager kontakt til præsten og aftaler en samtale, hvorunder vielsen tilrettelægges.
Alle folkekirkemedlemmer, der bor i sognet, eller har anden nær tilknytning til sognet, kan blive viet fra Bagsværd Kirke. Da kirken er en populær bryllupskirke, håndhæves tilknytningspligten.
Ønskes fælles mellem/efternavn på vielsesdatoen, skal man på forhånd udfylde en særlig blanket der senest 14 dage før vielsen afleveres til kirkekontoret.
